Væverfuglen
VÆVEWORKSHOP - UGE 27


Om
workshoppen
Har du lyst til at prøve at væve, selv at kunne sætte væven op, regne en opskrift, så er muligheden her for at prøve om, det der skaftevæv er noget for dig.
Eller har du lyst til at udfordre en binding, det kunne være noget vaffelvæv, dobbeltvæv, gåseøje, bygkornsdrejl, drejl, eller noget helt andet.
Der vil både være fælles og individuel undervisning.
Jeg har skaftevæve både store og små, tangentvæve, rammevæve til rådighed, hvis man har en væv hjemme, kan man måske finde en magen til her hos mig. Det kan være en fordel, hvis man skal lære at væve. Men har man ikke pladsen til en stor væv derhjemme, kan man låne en væv, der er bred nok til plaider, eller brede tæpper.
Du vil selv sætte en væv op med alt det hjælp og støtte, du har brug for, og med det du lige har lyst til at væve og kan nå på en uge. Hvad kan man så nå på en uge? Det kunne være kludetæppe, en plaid, måske halv plaid, vinkelsjal, håndklæder, klude, tørklæde, dækkeservietter, grydelapper, der er et bredt udvalg.
Jeg vil kontakte dig inden workshoppen, så vi i fællesskab kan finde frem til lige det, du skal væve, hvis der skal bestilles garn hjem.
Du skal medbringe:
-
garn til dit projekt
-
ternet papir
-
skrivegrej
-
vævegrej (hvis du har)
-
målebånd
-
Jeg har vand i hanen og instent kaffe og the, jeg servere hjemmebagte boller til frokost, med lidt pålæg, har man behov for andet må det medbringes. Det vil være en fordel at have noget mad med, der kan være brug for at få tilført noget energi.
Oversigt over mødegange:
Mandag-fredag i uge 27
kl. 10:00 - 16:00
-
Mandag: vi regner opskrifter, skære trend, starter på at bomme trenden på vævene.
-
Tirsdag: vi sætter fortsat vævene op, der skal rittes og bindes frem, og bindes op.
-
Onsdag: hvis væven ikke er sat op, fortsættes dette, og der væves.
-
Torsdag: vi væver
-
Fredag: der tages vævede projekter at vævene, og de skal måske efterbehandles, vævene bindes fri, og der ryddes op og støvsuges.
Underviser:
Lone Jensen
40 85 12 36
Tilmelding:
Tilmelding sker på mail:
Tilmelding sker ved betaling
Ved tilmelding accepteres handlesbetingelserne.
kr. 2.450,-







