Væverfuglen
RAMMEVÆV PÅ TO KAMME


Om
workshoppen
Et kursus for dig der allerede har kendskab til- og væver på rammevæv og som har lyst og mod til at udforske hvad rammevæven kan.
Med to kamme bliver rammevæven udvidet til at kunne væve kippervævning, bygkornsdrejl, forenklet drejl, hulkrus og dobbeltvævning, både i enkelte lag til udfold eller rundvævning, eller hvor siderne har forskellige farver.
Det er en ny måde at sætte væven op på, da trenden skal igennem begge kamme. Trådenes forløb fra den ene kam til den anden kam kan varieres, så du kan væve i 1,5 x kammens tæthed, samme tæthed som kammen, men med mange forskellige muligheder, eller samme tæthed som kammen, men dobbeltvæv i to lag.
På dette kursus vil der være 4 opsætninger, én opsætning pr. gang. Vi starter hver mødegang med at sætte væven op. Der vil være et kompendie, hvor der er forskellige vævemuligheder i hver opsætning. Dem kan du væve hjemme, indtil vi mødes igen med en tom væv - klar til en ny opsætning.
På kurset bliver det korte trende, som vi sætter direkte på væven. Har du ikke prøvet det før, kommer du hurtigt ind i det. Det gør vi, fordi det handler om at få sat væven op flere gange, så man kan prøve flere forskellige bindinger.
Du skal medbringe:
-
Din rammevæv
-
To sæt kamholdere
-
To kamme i samme tæthed
-
Garn der passer i tætheden til kammene
-
En skelpind
-
Vævegrej
-
En skruetvinge
-
Målebånd
-
Ternet papir og skrivegrej
kr. 3.900,-
Heraf moms: kr. 780,-
Oversigt over mødegange:
12 lektioner
Mandag fra kl. 13:00
Dagsprogram:
-
Første mødegang; Vi starter med at sætte væven op.
-
Anden, trejde og fjerde mødegang; Vi starter med at se hvad vi vævede hjemme, og så sætter vi væven op igen og får en fornemmelse af bindingen inden vi tager hjem og væver.
Underviser:
Lone Jensen
40 85 12 36
Tilmelding:
Tilmelding sker på mail:
lonejensen8600@gmail.com. Du kan også benytte knappen nedenfor eller tilmeldingsformularen her.
Endegyldig tilmelding sker først ved betaling.
Ved tilmelding accepteres handlesbetingelserne.

KIPPER

BYGKORNSDREJL

BYGKORNSDREJL

KIPPER

DOBBELTVÆV

SPIDS/SLANGEKIPPER I LÆNGDEN

SPIDSRUDET KIPPER I ISLÆTEFFEKT

LIGESIDET KIPPER

DOBBELTVÆV
TIL UDFOLD
